Afgangsprojekt, Akademiuddannelsen i socialt arbejde

Afgangsprojekt-akademiuddannelsen-i-socialt-arbejde-Banner-akademi-i-socialt-arbejde.jpg

Undersøg en relevant problemstilling, når du kobler din profession med nye metoder og argumentation

  • Få indblik i den problemorienterede tilgang til undersøgelser fra teori til empiri, analyse og konklusion
  • Bliv i stand til at formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kolleger

Dit afgangsprojekt er den oplagte mulighed for at få dybere faglig indsigt i nogle af de problematikker, som du møder til daglig. Det kan være helt konkrete udfordringer eller mere videnskabelige problematikker, som kan belyses fagligt.

Afgangsprojektet er din mulighed for at koble din nuværende praksis, som du kender den gennem dit arbejde, med den viden og teori, som du har fået i løbet af akademiuddannelsen i socialt arbejde. Du arbejder med en selvvalgt problemstilling alene eller i en gruppe og skal selvstændigt søge, tilegne dig ny viden, analysere din problemstilling og formidle dine konklusioner og resultater.

Ved aflevering af dit afgangsprojekt vil du have opnået indsigt i undersøgelsesmetoder og teorier. Du vil også lære at formidle praksisnære og komplekse faglige problemstillinger og resultater til fagfæller, samarbejdspartnere og brugere.

Det får du indsigt i på dette modul

  • Hvordan du anvender relevante undersøgelsesmetoder og videnskilder i forhold til din valgte problemstilling
  • Hvordan du integrerer din egen praksiserfaring med ny viden og en udviklingsorienteret tilgang til dit fag
  • Hvordan du anvender metoder og redskaber til at undersøge, argumentere og formidle dit projekt

Modulet er et obligatorisk modul på Akademiuddannelsen i socialt arbejde og kan ikke tages selvstændigt.

Dette modul er for dig, der skal afslutte din akademiuddannelse i socialt arbejde. Afgangsprojektet er din mulighed for at belyse et emne inden for dit fagfelt og lære noget nyt om dit nuværende arbejde og din praksis.

Jf. bekendtgørelse om akademiuddannelser består en akademiuddannelse af 60 ECTS-point. For at gå til prøve i afgangsprojektet må de moduler, du har taget, ikke være mindre end eller overskride 50 ECTS.

Formål

Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende i praksis demonstrerer, at formålet med hele uddannelsesforløbet er indfriet, herunder at uddannelsens niveau er opnået.

Projektet behandler et af den studerende udvalgt emne, gerne fra egen praksis. Emnet for afgangsprojektet skal ligge inden for uddannelsens faglige område. Institutionen godkender emnet.

Afgangsprojektet skal give den studerende anledning til at demonstrere, at han eller hun har tilegnet sig generelle metodiske kompetencer til at søge, tilegne sig, analysere og formidle viden om sociale problemer og socialt arbejde. Det skal endvidere vise indsigt i de bredere teorier og vidensområder, der indgår i uddannelsen, og kompetencer til at bruge dem til at behandle det valgte område.

Ved modulets afslutning er målet, at den studerende har

Viden

  • Viden om den valgte problemstilling, herunder viden baseret på undersøgelser og evaluering af eller forskning i sociale problemer og socialt arbejde
  • Kendskab til praksis og anvendt teori og metode inden for det valgte område
  • Kendskab til undersøgelsesmetoder og videnskilder, der er relevante i forhold til problemstillingen

Færdigheder

  • Kan anvende relevante metoder i en problemorienteret undersøgelse
  • Kan analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille, udvælge og argumentere for løsningsmuligheder
  • Kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kolleger, samarbejdspartnere og brugere
  • Har metodiske redskaber til mindre kompliceret socialt arbejde inden for det specifikke område

Kompetencer

  • Erfaring med problemorienterede studier af en problemstilling fra praksis, herunder viden om problemformulering, metodevalg og analyse
  • Reflekteret valg af undersøgelses- og analysemetode

Eksamen og omfang

Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på to til fire studerende. Det skriftlige produkt har et omfang på maksimalt 25 sider svarende til 25 x 2400 tegn, dog eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, og kan udvides progressivt med maksimalt 10 normalsider á 2400 tegn pr. studerende.

Opgaven udgør eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen, som er individuel. Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige eksamination, men niveauet for eksaminationen tager udgangspunkt i det individuelt eller gruppefremstillede produkt.

Din eksamination er med individuel bedømmelse. Eksaminationstiden er 30 minutter inklusive votering. Bedømmelsen foregår med en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.