Styrk din handlekraft i krise- og beredskabssituationer
Bliv bedre rustet til at handle, samarbejde og kommunikere professionelt, når situationen bliver kompleks og uforudsigelig.
På modulet udvikler du din forståelse af krisehåndtering, mental parathed og koordinering, så du kan bidrage konstruktivt til håndtering af kriser og beredskabssituationer – uanset om du arbejder i Forsvaret, beredskabet, sundhedsvæsenet eller andre organisationer med ansvar for mennesker, drift og sikkerhed.
Modulet har et tydeligt forebyggende og tryghedsskabende sigte med relevans for både nationale og internationale opgaver. Gennem fokus på krisehåndtering, samarbejde og mental parathed bidrager modulet til at styrke både den enkelte medarbejders handlekraft og organisationers evne til at skabe sammenhængskraft og robusthed, når samfundet udsættes for pres.
Undervisningen tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og kobler teori tæt til praksis gennem cases, øvelser og arbejde med konkrete problemstillinger fra egen organisation.
Det får du indsigt i på modulet
- Indsats, styring og koordinering i krise- og beredskabssituationer.
- Kommunikation, roller, opgaver og samarbejde i komplekse situationer.
- Procedurer, planer, systemer og arbejdsgange inden for krise- og beredskabsområdet.
- Ansvars- og rollefordeling i håndteringen af akutte hændelser.
- Psykologiske reaktioner på kriser og belastende hændelser.
- Mental parathed, robusthed og handleevne.
- Konflikthåndtering og samarbejde under pres.
- Normalisering og genetablering efter en krisesituation.
Efter modulet kan du
- Anvende centrale teorier og metoder inden for krise- og beredskabshåndtering i relation til egen rolle og arbejdsopgaver.
- Vurdere praksisnære problemstillinger og vælge hensigtsmæssige handlemuligheder i en krisesituation.
- Formidle problemstillinger og løsningsmuligheder professionelt til involverede parter.
- Bidrage til koordinering og opgaveløsning i akut opståede situationer.
- Samarbejde professionelt med faglige og tværfaglige aktører under pres.
- Forstå og håndtere menneskelige reaktioner på stress, kriser og belastende hændelser.
- Udvikle egen mentale parathed og bidrage til organisationens samlede robusthed.
Målgruppe og omfang
Kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer er et specialiseringsmodul på 10 ECTS for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer inden for krisehåndtering, samarbejde og professionel handlekraft under pres.
Modulet kan gennemføres som et selvstændigt kompetenceforløb eller indgå som en del af Akademiuddannelse i sundhedspraksis.
Modulet er relevant for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer inden for krisehåndtering, koordinering, samarbejde og mental parathed – uanset om du er ny på området eller allerede har erfaring fra praksis.
Det gælder eksempelvis:
- Militært personel på tværs af grader og funktioner.
- Medarbejdere med beredskabs-, sikkerheds- eller koordineringsopgaver.
- Instruktører og uddannelsespersonel.
- Administrative medarbejdere og stabsfunktioner.
- Medarbejdere i kommuner, regioner og statslige organisationer.
- Sundheds- og beredskabspersonale.
- Frivillige og ansatte i beredskabs- og hjælpeorganisationer.
Adgangskrav
Adgang til optagelse på modulet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende adgangsgivende uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse
- Relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Ansøger skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring fra en afsluttet erhvervsuddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse for voksne medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.
Eksamen
Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen med afsæt i en praksisnær erhvervscase eller et praksisorienteret produkt og en disposition. Eksamen giver dig mulighed for at demonstrere, hvordan modulets teorier, metoder og værktøjer kan omsættes til konkrete løsninger i relation til egen rolle, organisation og praksis.
Læringsmål
Viden
- Have udviklingsbaseret viden om indsatser, styring og koordinering i akut opståede krise- og beredskabssituationer.
- Tilegne sig viden om procedurer, planer, retningslinjer, roller og systemer inden for fagområdet.
- Forstå praksis og anvendte psykologiske metoder i relation til kriser og akut opståede beredskabssituationer.
Færdigheder
- Anvende central teori og metode inden for akut opståede krise- og beredskabssituationer omsat til egen rolle og opgavevaretagelse i relevant praksis.
- Vurdere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge hensigtsmæssige løsningsmodeller i situationen.
- Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til involverede parter i krise- og beredskabssituationer.
Kompetencer
- Håndtere en kriseindsats i akut opståede situationer i relevant faglig rolle med afgrænset ledelse og koordinering.
- Samarbejde professionelt om problemstillingerne med faglige og tværfaglige kollegaer og øvrige involverede i opståede krisesituationer.
- Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i et fortsat læringsperspektiv.
Dokumenter og links