Bliv bedre til at kommunikere komplekse sundhedsfaglige problemstillinger
- Skab bedre kommunikation til både kolleger og borgere eller patienter.
- Få indsigt i og forståelse for den kompleksitet, som er en del af sundhedsfaglig kommunikation.
Som fagprofessionel i sundhedssystemet ved du, at kommunikation spiller en vigtig rolle i din hverdag. Hvad enten det gælder kommunikation mellem kolleger, mellem dig og borgeren eller patienten eller mellem en studerende og en sundhedsprofessionel, kan der let opstå misforståelser. For ofte er sundhedsfaglige problemstillinger komplekse.
På modulet Kommunikation styrker du din evne til at kommunikere med forskellige mennesker om komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Du får indblik i teorier og metoder og relaterer dem til sundhedsfaglig kommunikation i din hverdag. Vi træner både mundtlig og skriftlig formidling.
Det vil styrke dig i mødet med patienter eller borgere samt andre sundhedsprofessionelle i dit daglige arbejde.
Det lærer du på modulet
- Kommunikationsteori
- Mundtlig, skriftlig og nonverbal kommunikation
- Kommunikation i samarbejdsrelationer
- Kulturelle aspekters betydning for kommunikation
- Webkommunikation
Modulet er et valgfrit modul på
Modulet kan også tages selvstændigt.
Målgruppe og adgang
Modulet henvender sig primært til sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, radiografer og bioanalytikere, men også til andre ansatte i sundheds- og socialsektoren.
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Læringsmål
Viden
- Har viden om og kan reflektere over den kompleksitet, der ligger indlejret i kommunikationen i en sundhedsfaglig kontekst.
- Har viden om og kan reflektere over teorier og metoder, der belyser kommunikative problemstillinger og handlemuligheder inden for det sundhedsfaglige arbejde.
Færdigheder
- Kan beskrive, dokumentere og formidle kommunikative problemstillinger og handlemuligheder inden for det sundhedsfaglige arbejde.
- Kan anvende og formidle teori og metode i relation til kommunikative problemstillinger i sundhedssektoren samt analysere og vurdere.
- Kan opstille, begrunde og formidle handlingsforslag til samt perspektivere kommunikation i praksis.
- Kan søge, udvælge, analysere og vurdere litteratur og undersøgelses- og forskningsresultater med relevans for kommunikation.
Kompetencer
- Kan håndtere kommunikative problemstillinger.
- Kan indgå i udviklings- og forandringsprocesser, der vedrører kommunikation i sundhedssektoren.
Indhold
- Mundtlig formidling
- Skriftlig formidling
- Non-verbale perspektiver på kommunikation
Du afslutter modulet med en intern prøve.
Dokumenter og links