Afgangsprojekt i formidling af kunst og kultur

Afgangsprojekt-diplom-i-formidling-af-kunst-og-kultur-Banner---Kunst-og-kultur2.jpg

Omsæt din viden om kunst- og kulturformidling i et samlet projekt

Fuldend din diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur med afgangsprojektet.

Med diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge har du opnået en faglig ekspertise. Med afgangsprojektet får du mulighed for at samle det, du har lært på uddannelsen, og videreudvikle dit daglige virke med kunst- og kulturformidling for og med børn og unge.

Dit afgangsprojekt kan tage udgangspunkt i dit daglige arbejde, egne undersøgelser eller fremtidige projekter. Gennem udviklingen af et formidlingsprojekt for børn og unge viser du, hvordan du kan tage ansvar for udvikling af kunst- og kulturformidling på et teoretisk og praktisk afprøvet grundlag.

Afgangsprojektet giver dig mulighed for at bringe din viden i spil og bruge den på nye måder. Samtidig perspektiverer du din nyerhvervede viden til gavn for dit fremtidige arbejde.

Det får du indsigt i på modulet

  • At omsætte din viden fra diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge til praksis.
  • At tilrettelægge, evaluere og udvikle formidlingsforløb for børn og unge.
  • At analysere og reflektere over din formidlingspraksis.
  • At anvende og vurdere udviklings- og forskningsbaseret viden om kunst- og kulturformidling for børn og unge.

Modulet afslutter Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge.

Modulet er for dig, som arbejder med formidling af kunst og kultur for børn og unge. Det kan være som folkeskolelærer i billedkunst, religion, historie eller et andet kulturfag. Det kan også være, at du arbejder på et museum, et bibliotek, en billedskole eller et andet sted, hvor du har brug for at udvikle en teoretisk og praktisk orienteret værktøjskasse til kultur- og kunstformidling.

Jf. Bekendtgørelse om diplomuddannelser består en diplomuddannelse af 60 ECTS-point. For at gå til prøve i afgangsprojektet må de moduler, du har taget, hverken være mindre end eller overskride 45 ECTS.

Læringsmål for afgangsprojektet

Formål

Afgangsprojektet afslutter Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge. Modulet skal give den studerende mulighed for at anvende de kompetencer, der er opnået gennem uddannelsesforløbet, i en sammenhængende præstation, der dokumenterer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Mål for læringsudbytte

Kompetencemål

Det er målet, at den uddannede:

  • kan påtage sig ansvaret for udvikling af kunst- og kulturformidling for børn og unge på et teoretisk og praktisk afprøvet grundlag.
  • kan håndtere planlægning, design og udvikling af formidlingsprojekter for børn og unge.

For at opnå disse kompetencer skal den studerende have viden og færdigheder.

Viden
  • Viden om kunst og kultur samt børns og unges kultur i et historisk perspektiv.
  • Kendskab til kunstneriske og videnskabelige metoder og teorier om formidling af kunst og kultur til børn og unge.
  • Indsigt i nye medier og deres anvendelse i formidlingen af kunst og kultur for børn og unge.
Færdigheder
  • Kan tilrettelægge, evaluere og udvikle formidlingsforløb for målgruppen.
  • Kan iværksætte kunstneriske processer i forbindelse med formidlingspraksis.
  • Kan reflektere over forholdet mellem en formidlingspraksis og teori om formidling.
  • Kan anvende og vurdere udviklings- og forskningsbaseret viden om kunst- og kulturformidling for børn og unge.

Afgangsprojektet bedømmes individuelt med ekstern vurdering efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en skriftlig opgave, som du skal forsvare mundtligt.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.