Lær at skabe de bedste forudsætninger for inddragelse
På modulet får du viden om, hvordan du arbejder inddragende med børn, unge og familier i udsatte positioner. Du lærer at forstå betydningen af inddragelse for udsatte børn og unge, at inddrage barnet, den unge og deres netværk og at indgå kvalificeret i det tværprofessionelle samarbejde.
Sorg, krise og omsorgssvigt fylder ofte meget for udsatte børn og unge. Derfor er det vigtigt, at du som sagsbehandler kan arbejde inddragende med både barnet og de betydningsfulde personer i dets liv. Det handler i sidste ende om barnets eller den unges liv og fremtid.
I din daglige praksis vil du ofte møde komplekse problemstillinger i forhold til inddragelse af børn, unge og familier. På modulet lærer du derfor, hvordan du begrunder og vælger relevante tilgange og løsningsmodeller for inddragelse med afsæt i teori og metoder.
Det tværprofessionelle samarbejde er centralt, fordi du ofte vil være kontaktperson for barnet, den unge eller familien. Du bliver derfor klædt på til at indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med både barnet, forældre, netværk og øvrige samarbejdspartnere.
Det får du indsigt i
- Lær hvordan du inddrager børn, unge og familier i udsatte positioner
- Få teoretiske perspektiver og metoder til inddragelse af barnet, den unge, forældre og øvrigt netværk
- Lær hvordan du faciliterer inddragende processer i dit arbejde
- Bliv klædt på til at indgå i tværprofessionelt samarbejde
Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Arbejder du med børne- og ungeområdet, og vil du gerne styrke dine kompetencer og skabe en bedre praksis, giver modulet dig et målrettet fagligt løft i arbejdet med inddragelse af børn, unge og familier.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Formål
Viden
Den studerende:
- skal have udviklingsbaseret viden om teori og metodiske tilgange til det inddragende arbejde med børn, unge og familier i udsatte positioner
- skal kunne forstå praksis og anvendelse af teorier og metoder til inddragelse og kunne reflektere over anvendelsen i forhold til praksis med børn, unge og familier i udsatte positioner
Færdigheder
- skal kunne anvende metoder og redskaber til inddragelse af barnet, den unge, forældre, netværk og samarbejdspartnere
- skal kunne vurdere komplekse problemstillinger omkring børn, unge og familier i udsatte positioner samt begrunde og vælge relevante tilgange eller løsningsmodeller for inddragelse
- skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger via relevant inddragelse af barnet, den unge, forældre, netværk og samarbejdspartnere
Kompetencer
- skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer omkring inddragelse af børn, unge, familier og øvrigt netværk
- skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med betydningsfulde aktører i barnet, den unge og familiens liv og påtage sig ansvar inden for egen professionelle position og etik
- skal kunne udvikle egen praksis i det inddragende arbejde omkring børn, unge og familier i udsatte positioner
- skal kunne håndtere komplekse problemstillinger og udviklingsorienterede situationer i børnesagens proces, herunder i det inddragende og tværprofessionelle arbejde
- skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde igennem børnesagens proces og påtage sig ansvar som myndighedsrådgiver inden for rammerne af dennes professionelle etik
- skal kunne udvikle egen praksis med høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen af børnesager
Dokumenter og links
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.