Den behandlende og kommunikerende sygepleje i almen praksis

Den-behandlende-og-kommunikerende-sygepleje-i-almen-praksis-Undervisning-og-workshop-sundhed-og-psykiatri.jpg

Klinisk praksis med fokus på både faglighed og samtalen med patienten

På dette modul er der fokus på både den behandlende sygepleje samt kommunikation og samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer.

Inden for den behandlende sygepleje arbejdes der med det sunde barn, det syge barn, børneundersøgelser, det sunde svangerskab, graviditetsundersøgelser og vejledninger samt prævention og relaterede undersøgelser. Inden for den kommunikerende sygepleje er der fokus på den svære samtale, struktur og kvalitet i den kliniske samtale samt den motiverende samtale.

Undervisningen er en kombination af oplæg, diskussion og praktiske øvelser.

Praksisnær kompetenceudvikling er væsentlig for, at den tilegnede viden kan anvendes i praksis. Derfor er modulet tilrettelagt med to undervisningsdage efterfulgt af seks til otte uger i egen praksis med fokus på afprøvning og læring. Der samles blandt andet op på dette ved de to afsluttende undervisningsdage.

Modulet henvender sig til dig, der har afsluttet en sundhedsfaglig grunduddannelse, har praktisk erfaring i almen praksis og søger inspiration til at forstå, håndtere og udvikle de udfordringer, faget giver i hverdagen.

Efteruddannelsesmodulerne for konsultationssygeplejersker er skabt for at imødekomme sundhedsvæsnets behov for kontinuerlig udvikling af praksis.

Målgruppe

Målgruppen for modulet er sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale med en mellemlang videregående uddannelse og med minimum to års erfaring som konsultationssygeplejerske fra almen praksis.

Det får du ud af modulet

  • Viden om kendetegn ved det sunde barn og det syge barn.

  • Viden om og kompetencer til at gennemføre børneundersøgelser, der bygger på både det faglige perspektiv samt barnets og forældrenes perspektiv.

  • Viden om det sunde svangerskab og graviditetsundersøgelser.

  • Kompetencer til sikkert at varetage vejledninger i forbindelse med det sunde svangerskab.

  • Viden om forskellige præventionsformer samt kompetencer til at vejlede patienten.

  • Færdigheder i at anvende Calgary Cambridge Guidens redskaber til at strukturere og kvalificere kliniske samtaler og svære samtaler.

  • Færdigheder i at anvende udvalgte metoder fra motivationssamtalen til at fremme patientens motivation for forandringer og efterlevelse af behandling.

Praktisk om forløbet

Der er ingen eksamen, men under uddannelsesforløbet udarbejder deltagerne forskellige praksisrelaterede opgaver. Deltagerne indgår i en læringsgruppe med to til tre andre deltagere og skal have minimum ét sparringsmøde med gruppen fysisk eller online mellem undervisningsperioderne.

Der kræves minimum 90 % tilstedeværelse for at få udstedt kursusbevis.

Læs mere om fagområdet her: Konsultations-sygeplejersker med fokus på almen praksis.

Se også Kurser i Sundhed.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.