Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Rehabilitering-i-beskæftigelsesindsatsen-Banner-beskæftigelse-Videreuddannelse-1.jpg

Få viden og metoder til at hjælpe mennesker tilbage på sporet

Arbejder du med rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen, har du brug for stor viden og veludbyggede færdigheder. At hjælpe syge, tidligere kriminelle eller andre mennesker med belastende problemer tilbage på arbejdsmarkedet kræver, at du forstår teorier og begreber om rehabilitering. Du skal også forstå de politiske intentioner bag opgaven og kunne indgå i samarbejde med andre faggrupper om indsatsen.

Med modulet Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen bliver du klædt på til at tage udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger samt til at tilrettelægge forløb i samarbejde med andre faggrupper. Du får indsigt i teorier og metoder og mulighed for at perspektivere dem, så du kan bruge dem i dit daglige arbejde. Du lærer også at mestre dialogen med både virksomheder og borgere samt at understøtte relationen mellem de to parter.

Det lærer du på modulet

  • Teorier og viden om rehabilitering og de politiske intentioner med beskæftigelsesindsatsen.
  • At samarbejde tværfagligt og med andre sektorer.
  • At reflektere over egen praksis og over relationer til borgeren og andre samarbejdspartnere.
  • At mestre den motiverende og resultatskabende samtale samt dialog med virksomheder.

Målgruppe og adgang

Modulet er for dig, som ønsker at arbejde med eller allerede arbejder med beskæftigelsesindsatsen på jobcentre, a-kasser, hos anden aktør eller lignende.

Modulet er et valgmodul på Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller Diplom i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Formål

Formålet med modulet er, at den studerende erhverver sig teoretiske og metodiske kompetencer i rehabilitering. Den studerende skal desuden erhverve sig kompetencer til at indgå i tværfagligt samarbejde samt tilrettelægge og koordinere forløb for personer med nedsat arbejdsevne og behov for rehabilitering generelt.

Læringsmål

Viden

  • Have viden om teorier, begreber og praksis vedrørende rehabilitering.
  • Have viden om de politiske intentioner med indsatsen samt den retlige regulering.
  • Have viden om dynamikkerne i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
  • Have viden om effekten af indsatser i rehabiliteringsforløbet, herunder virksomhedsrettede indsatser for borgere med komplekse problemer.

Færdigheder

  • Kunne tage udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger i tilrettelæggelse af indsatsen.
  • Kunne tilrettelægge koordinerede og helhedsorienterede ressourceforløb i samarbejde med andre professioner og aktører på området.
  • Kunne tilrettelægge virksomhedsrettede indsatser med støtte til borgeren, f.eks. mentorstøtte.
  • Kunne følge systematisk op på indsatser og resultater.

Kompetencer

  • Selvstændigt kunne indgå i og udvikle indsatsen i et tværprofessionelt samarbejde.
  • Kunne reflektere over egen praksis og over relationer til borgeren og andre samarbejdspartnere.
  • Kunne mestre den motiverende og resultatskabende samtale med borgeren.
  • Kunne mestre dialogen med virksomhederne og understøtte virksomhedens relation til borgeren i en virksomhedsrettet ordning.

Indhold

  • Rehabilitering i teori og praksis.
  • Det rummelige arbejdsmarked (inklusion, socialøkonomi mv.).
  • Arbejdsevne, funktionsevne og fastholdelse.
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
  • Koordinatorrollen og helhedsorienteret indsats samt inddragelse af borgeren.
  • Relationen til borgeren.
  • Relevant lovgivning og de arbejdsmarkedspolitiske intentioner bag denne.

Se hele studieordningen for Diplom i beskæftigelse.

Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Modulet bedømmes med intern censur.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.