Styrk dine kompetencer inden for projektledelse, og lær at reflektere over din ledelsespraksis
- Bliv i stand til at planlægge og styre udviklingsprojekter
- Få indgående kendskab til centrale begreber og redskaber til projektledelse
Hvis du til daglig arbejder med ledelse og projekter, kan dette modul styrke din tilgang og din faglige profil. Med en kombination af teoretisk viden og praktiske kompetencer bliver du klædt på til at udvikle og styre udviklingsprojekter.
Undervisningen er praktisk orienteret og inddrager dine egne erfaringer og projekter, så din læring umiddelbart kan omsættes til din egen praksis i den offentlige forvaltning. Modulet er derfor også et oplagt supplement for dig, som allerede har nogle års erfaring med ledelse og projektstyring. Du får metoderne til at lede projekterne sikkert i mål.
Typen af projekter og arbejdsformen er afgørende for, hvilken tilgang du kan anvende i dit arbejde. Derfor har undervisningen fokus på anvendt teori, praktiske eksempler og cases, når du blandt andet arbejder med kommunikation, ledelse og styring.
Det får du indsigt i på modulet
- Projekters indhold og forløb med udgangspunkt i forskellige teorier og tilgange
- Hvordan du planlægger projekter med hensyntagen til projektets type, arbejdsformer og organisation
- Projektorganisering og kommunikation samt projektledelse og -styring
- Hvordan du kan anvende resultatstyring inden for projektledelse
Modulet er et valgfrit modul på Diplom i offentlig forvaltning og administration, men kan også tages selvstændigt.
Målgruppe og adgangskrav
Modulet er for dig, der ønsker styrkede kompetencer inden for planlægning og styring af udviklingsprojekter og gerne vil udvikle dine nuværende kompetencer og få nye perspektiver på dit arbejde.
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, for eksempel administrationsøkonom, miljøteknolog eller Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Læringsudbytte
Viden
- Kende de vigtigste principper for organisering af projektarbejde
- Forstå baggrunden for projektarbejde og forskellen mellem projektarbejde og andre måder at organisere opgavevaretagelsen på
- Have kendskab til de forskellige aktørers rolle i projektarbejdet
- Have kendskab til forskellige projekttyper
Færdigheder
- Kunne deltage aktivt i arbejdet i en projektgruppe
- Kunne vurdere kravene til arbejdet i forskellige projekttyper
- Kunne formidle resultaterne fra projektarbejdet
Kompetencer
- Kunne bidrage med selvstændige løsningsforslag og metoder i projektarbejdet
- Kunne sætte sit eget arbejde i forhold til projektgruppers arbejde og indflydelse
- Kunne medvirke til nyudvikling i projektgruppen, blandt andet i forbindelse med udvikling af arbejdsmetoder og samarbejdsformer
Dokumenter og links