Lær at afdække, hvilke elever der har skriftsprogsvanskeligheder, og tilrettelæg og vejled om relevante handlemuligheder
Bidrag som læsevejleder til en succesfuld undervisning for elever med skriftsprogsvanskeligheder.
Hvad er kendetegnene ved skriftsprogsvanskeligheder, og hvad kan man gøre for at identificere og agere på dem? På dette modul i skriftsprogsvanskeligheder får du indsigt i dysleksi og sprogforståelsesvanskeligheder samt de handlemuligheder, der er fra grundskole til udskoling.
For at behandle skriftsprogsvanskeligheder skal de først afdækkes korrekt. Du bliver med dette modul i stand til at identificere og afdække forskellige former for læse- og skrivevanskeligheder, også de tidlige tegn, som kræver en tidlig og målrettet indsats.
Du lærer at planlægge og gennemføre forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Der er samtidig stor fokus på at vejlede og formidle til kolleger, for eksempel om problematikker og løsninger inden for afkodningsvanskeligheder, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning samt sammensatte sproglige vanskeligheder.
Du lærer også, hvordan du kan understøtte kolleger eller andre relevante målgrupper i at tilrettelægge tilpasset undervisning for elever med skriftsproglige vanskeligheder og benytte didaktisk og kompenserende anvendelse af digitale hjælpemidler.
Det får du indsigt i på modulet
at karakterisere skriftsprogsvanskeligheder med udgangspunkt i fremtrædelsesformer og udtryk
at vejlede og facilitere kollegiale lære- og videndelingsprocesser, så der kan tilrettelægges differentieret undervisning eller iværksættes kompenserende hjælp, for eksempel digitale hjælpemidler
at vurdere, analysere og reflektere over problemstillinger inden for skriftsprogsudvikling og formidle dem til relevante målgrupper
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
Modulet er for dig, der ønsker at arbejde med skriftsproglige eller sproglige vanskeligheder som en specialiseret funktion inden for pædagogik eller undervisning, eller som gerne vil have nye kompetencer til at varetage dit nuværende arbejde.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller Akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Læringsudbytte
Den studerende:
kan vejlede i at tilrettelægge og gennemføre differentieret og inkluderende skriftsprogsundervisning, der tilgodeser alle elever i den almindelige undervisning
kan vejlede relevante målgrupper i formativ anvendelse af evalueringsresultater med henblik på forebyggende, foregribende og indgribende indsatser
kan afdække skriftsproglige vanskeligheder hos elever i hele skoleforløbet samt identificere tidlige tegn på vanskeligheder hos elever i begynderundervisningen
kan formidle og kommunikere viden om vanskeligheder med læsning og skrivning til relevante målgrupper
har indsigt i metoder til afdækning og evaluering af elevers læse- og skrivefærdigheder med særligt henblik på at identificere afkodnings- og sprogforståelsesvanskeligheder
har indsigt i forskellige læse- og skrivemetodiske tiltag med henblik på tilpasset undervisning af elever med skriftsproglige vanskeligheder, herunder didaktisk og kompenserende anvendelse af digitale hjælpemidler
kan analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger inden for afkodningsvanskeligheder og vanskeligheder med sprogforståelse i læsning samt sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning
Dokumenter og links
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.