Fagligt løft i biologi

Teknologi-og-digitale-læremidler-i-matematikfaget-Undervisning-pædagogik-17-1.jpeg

Lær hvordan du klæder dine elever bedst på i matematikfaget med digitale læremidler og kompetencer

På modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget lærer du at vurdere, anvende og formidle brugen af teknologi i matematikundervisningen. Du bliver samtidig klædt på til at rådgive kolleger og ledelse om udviklingen af digitale teknologier og deres anvendelse i matematikfaget.

Teknologi kan berige undervisningen og læringen i matematik, men det kræver de rette kompetencer at vurdere og anvende den. På modulet arbejder du derfor med både muligheder og begrænsninger ved digitale læremidler og teknologier i undervisningen.

Du bliver blandt andet introduceret til dynamisk geometriprogram, CAS og regneark i undervisningssammenhæng. Samtidig får du indsigt i den aktuelle debat om teknologianvendelse i faget og i undervisningen generelt, herunder computing og digitale kompetencer i det 21. århundrede.

Det får du indsigt i på modulet

  • at anvende en række teknologier i matematikfaget og forstå deres muligheder og begrænsninger
  • at udvikle og tilrettelægge undervisning i matematik med udgangspunkt i teknologiens muligheder
  • at vejlede og hjælpe kolleger og ledelse i anvendelsen af teknologi og digitale læremidler i matematik

Modulet åbner for nyt indhold og nye arbejdsformer i matematikundervisningen, som du lærer at håndtere kritisk og konstruktivt. Du kan dermed få en nøglerolle i arbejdet med at indføre og argumentere for teknologiens anvendelse i matematikfaget på din skole eller i din organisation.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsmål

Den studerende:

  • kan vurdere og analysere teknologiers og digitale læremidlers muligheder og begrænsninger i forhold til indhold og metoder i matematikundervisningen
  • kan formidle viden om teknologier og deres anvendelser til kolleger
  • kan inspirere og vejlede kolleger og ledelse i forbindelse med anvendelse og integration af forskellige teknologier i matematikundervisningen
  • har viden om og kan forholde sig kritisk og konstruktivt til brug af teknologier og digitale læremidler på alle niveauer i folkeskolens matematikundervisning
  • har viden om grundlaget for at inddrage teknologier i matematikundervisningen
  • har viden om den aktuelle debat om at anvende teknologi i faget
  • har viden om didaktiske perspektiver på teknologianvendelse i undervisningen generelt og i matematik specielt
  • kan betjene og anvende teknologier og digitale læremidler, herunder DGP, CAS og regneark, i undervisningssammenhæng

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.