Projektledelse (Diplom i ledelse)

Projektledelse-diplom-i-ledelse-UC-SYD-Videreuddannelse-Ledelse-3.jpg

Lær at varetage opgaven som leder af projekter eller stå for projektorganisering

Undgå at dine projekter løber løbsk. På modulet Projektledelse får du teoretiske og metodiske værktøjer, der kan hjælpe dig med at holde dine projekter på sporet, samtidig med at du tager højde for organisationskultur, relationer internt i organisationen og de mange øvrige vilkår, som projektledelse foregår under.

Med modulet Projektledelse styrker du ikke kun din egen praksis som leder, men bliver også en vigtig brik i arbejdet med at hjælpe virksomheden eller organisationen med at nå sine mål. Du bliver samtidig bedre til at effektivisere driften, styrke interessevaretagelse og styre økonomien, mens du navigerer efter organisationens værdier.

Det får du indsigt i på dette modul

  • Teorier, begreber og metoder om projektledelse.
  • Hvordan du anvender metoder og redskaber vedrørende projektledelse med afsæt i viden om organisationen, relationer og projektets øvrige vilkår.
  • Hvordan du formidler og vurderer konkrete projekters ledelsesmæssige opgaver og skaber fremdrift i egne projekter.
  • Metoder til at varetage ledelse af projekter i forhold til virksomhedens og organisationens mål, drift, interessenter, økonomi og værdier.
  • Hvordan du udvikler egen praksis i forbindelse med projektledelse.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt.

Målgruppe og adgangskrav

Modulet er for dig, der til daglig arbejder som projektleder, eller skal til at gøre det. Det faglige udbytte kommer dig til gode, uanset om du arbejder i en privat eller offentlig organisation.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller Diplomuddannelse i ledelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en realkompetencevurdering.

Formål og læringsudbytte

Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at varetage opgaven som leder af projekter, projektorganisering og de særlige strukturelle, kulturelle og relationelle vilkår, som kendetegner projekter.

Viden og forståelse

  • Teorier, begreber og metoder om projektledelse og refleksion over anvendt praksis.

Færdigheder

  • Anvende metoder og redskaber vedrørende projektledelse med afsæt i viden om organisationen, relationer og projektets øvrige vilkår.
  • Formidle og vurdere konkrete projekters ledelsesmæssige opgaver og skabe fremdrift i egne projekter.

Kompetencer

  • Varetage ledelse af projekter i forhold til virksomhedens og organisationens mål, drift, interessenter, økonomi og værdier.
  • Udvikle egen praksis i forbindelse med projektledelse.

Din eksamen kan gennemføres som individuel eksamen eller som gruppeeksamen.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.