Lær om psykiatriske problemstillinger og indsatsformer i relation til sindslidende
På dette modul får du viden om psykiatriske problemstillinger og indsatsformer i relation til sindslidende set ud fra et sundheds-, pædagogisk og socialfagligt perspektiv.
- Lær at håndtere en række indsatsformer i relation til arbejdet med sindslidende.
- Bliv bedre til at analysere og reflektere over muligheder og problemstillinger.
- Styrk dit samarbejde med faggrupper og sektorer om udvikling af de professionelle indsatser, som omgiver sindslidende.
Når man vælger en indsatsform over for sindslidende, kræver det viden om både sundhedsmæssige, sociale og pædagogiske problemstillinger på det psykiatriske område. Den viden får du på modulet, hvor du lærer at håndtere og udvikle forskellige indsatsformer.
Du får faglige metoder og perspektiver på en række psykiatriske problemstillinger, som du vil møde i praksis, når du arbejder med indsatsformer over for sindslidende. Det kan blandt andet være institutionalisering, kommunikation samt metoder til dokumentation og evaluering.
Din evne til samarbejde bliver også styrket med introduktion til at anvende og formidle teorier i relation til arbejdet med den udvalgte sindslidende. Det kan være tværfagligt eller i forhold til at anvende kommunikation og gruppeprocesser i indsatsformen.
Det får du indsigt i
- Problemstillinger, der følger det psykiatriske arbejde med sindslidende inden for et sundheds-, pædagogisk eller socialfagligt perspektiv.
- Udvalgte indsatsformers anvendelse til individer eller grupper af sindslidende.
- Nye faglige metoder og perspektiver på psykiatriske problemstillinger med særligt fokus på indsatsformer.
Modulet er et valgfrit modul i Diplom i psykiatri, men kan også tages selvstændigt.
Modulet er for dig, der ønsker at arbejde med indsatsformer i relation til sindslidende. Det kan både være i forhold til at håndtere indsatsformer eller i forhold til at udvikle dem, så de tager højde for bestemte problemstillinger.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Læringsmål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår følgende:
Viden
- Har viden om psykiatriske problemstillinger i relation til sindslidende set ud fra et sundheds-, pædagogisk og socialfagligt perspektiv.
- Har viden om forskellige indsatsformer i forhold til sindslidende.
Færdigheder
- Kan analysere, reflektere over og formulere problemstillinger i forhold til praksis i relation til arbejdet med udvalgte sindslidende.
- Kan anvende og formidle faglige teorier i relation til arbejdet med den udvalgte sindslidende.
Kompetencer
- Kan samarbejde med forskellige sektorer og/eller faggrupper om udvikling af de professionelle indsatser.
- Kan håndtere og udvikle givne indsatsformer.
Indhold
- Sundhedsmæssige, sociale og pædagogiske problemstillinger på psykiatriområdet.
- Faglige metoder og perspektiver på psykiatriske problemstillinger.
- Samarbejdsrelationer i forhold til sindslidende.
- Udvalgte indsatsformer til grupper af sindslidende.
- Kommunikation og gruppeprocesser i relation til sindslidende.
- Institutionalisering i relation til sindslidende.
- Metoder til dokumentation og evaluering.
Du bliver bedømt individuelt efter 7-trins-skalaen på modulet. Der er intern censor.
Dokumenter og links