Bioanalytikerne er sundhedsvæsenets detektiver. Vores analyser er vigtige. Hvilken type infektion har du i halsen? Virker denne behandling på bakterien? Er der ondartede celler i modermærket? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svar på. Det er bioanalytikerens svar, der hjælper lægen med at stille en diagnose, undersøge om en behandling virker eller følge udviklingen i en kronisk sygdom.
Som bioanalytiker arbejder vi oftest i kulisserne, og vi kender aldrig svaret på forhånd. På bioanalytikeruddannelsen lærer vi at finde svaret gennem bioanalyse. Uddannelsen er for dig, der er nysgerrig, præcis og gerne vil arbejde inden for sundhedsområdet.
Beliggenhed Esbjerg | Varighed 3,5 år | Praktik 52 uger |
Det særlige ved vores fag er, at der altid er et menneske bag de prøver, som vi undersøger. Uden bioanalysen vil en diagnose bare være gætværk. På bioanalytikeruddannelsen gætter vi ikke. Vi sætter en ære i at levere præcise og valide svar. Vi bruger derfor meget tid i laboratoriet, så du kan øve dit håndværk.
Du lærer at undersøge, fortolke og formidle resultater fra biologisk materiale såsom urin, blod og vævsprøver. Med en stærk praksisforankring i uddannelsen er du som færdiguddannet bioanalytiker klar til at træde ind i laboratoriearbejdet sammen med dine nye kolleger.
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Bioanalytikeruddannelsen har studiestart i september.
Bioanalytikeruddannelsen optager 65 procent i kvote 1 og 35 procent i kvote 2.
Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.
For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:
Studentereksamen (STX)
Højere forberedelseseksamen (HF)
Højere handelseksamen (HHX)
Højere teknisk eksamen (HTX)
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).
Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00
I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.
Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.
Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.
Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det er uanset, om den er taget i Danmark eller i udlandet, eller om det er en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes. I alle tilfælde skal du søge gennem kvote 2.
Du kan læse om krav til dokumentation her.
For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:
Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF, ) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
eller
5 beståede gymnasiale enkeltfag med dansk A, engelsk B, matematik C, biologi C og kemi C.
eller
Hospitalsteknisk assistent (neurofysiologi)
social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis gl. ordning)
Specifikke adgangskrav: Dansk C, matematik C, naturfag C, engelsk D og kemi C
eller
Godkendt udenlandsk eksamen med fagene matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
eller
Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk
I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.
Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:
karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
karaktergennemsnittet i følgende fag: kemi, matematik, fysik, biologi, dansk og bioteknologi
enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
efter- og videreuddannelse f.eks. akademi- eller diplomuddannelse
erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
frivilligt arbejde
gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse
Uddannet laborant
gennemført den teoretisk del af laborantuddannelsen.
Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Kvote 2 er for dig, der:
har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.
har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.
Du kan læse om krav til dokumentation her.
Det tager tre et halvt år at blive bioanalytiker. Uddannelsen er bygget op over syv semestre, hvor du dykker ned i bioanalyse inden for humanbiologi, human patofysiologi og biomedicin.
Du lærer ikke kun at analysere prøver – du lærer også at formidle resultater og forstå sammenhængen mellem bioanalyse, diagnose og behandling. Med andre ord: Du bliver en vigtig del af det sundhedsfaglige puslespil.
Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find eks. studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller her.
Uddannelsen er bygget op omkring fire fagområder:
Sundhedsvidenskab - her lærer du om sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme.
Naturvidenskab - her arbejder du med bl.a. fysiologi, mikrobiologi og vævslære.
Samfundsvidenskab - her får du indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet er opbygget.
Humanistiske fag – i denne lidt mindre del af uddannelsen arbejder du bl.a. med kommunikation og samarbejde.
Uddannelsen er tæt koblet til praksis. Ud over klasseundervisning og gruppearbejde møder du eksterne undervisere fra praksis – fx læger og bioanalytikere. Du kommer også til at bruge meget tid i laboratoriet, hvor vi arbejder med biologisk materiale på samme måde som på sygehusene.
Du lærer at tage EKG, arbejder i uniform (med korte ærmer af hensyn til hygiejnen) og træner de metoder og arbejdsgange, du senere skal bruge i praksis. På den måde er du godt forberedt, når du skal i praktik på sygehuslaboratorier og i lægehuse i Sydjylland.
Du kommer i praktik hele seks gange i løbet af uddannelsen – og allerede på 1. semester får du din første praktikperiode. Det betyder, at du hurtigt får lov til at prøve kræfter med faget i virkeligheden.
I praktikken bliver du en del af det daglige arbejde i afdelingen. Du bliver tilknyttet en bioanalytiker, som vejleder og støtter dig, og sammen arbejder I målrettet med dine læringsmål, så du udvikler dig fagligt undervejs.
Gennem uddannelsen kommer du i praktik på forskellige afdelinger og specialer. Det giver dig mulighed for at finde ud af, hvad der interesserer dig mest – og hvor dine styrker ligger.
Du får tildelt en praktikplads hver gang, så du skal ikke selv ud og søge. Det gør det nemt for dig at fokusere på at lære og få mest muligt ud af din praktik.
Drømmer du om at kombinere din uddannelse med et ophold i udlandet? Som bioanalytikerstuderende har du rigtig gode muligheder for at tage praktik i udlandet på 5., 6. eller 7. semester.
På 5. semester kan du tage hele eller dele af semestret i udlandet. Det er typisk den tværfaglige del af praktikken, der foregår i ugerne 35–42.
På 6. semester kan du også tage en del af din praktik i udlandet – her ligger opholdet som regel i ugerne 15–26.
På 7. semester har du et valgfrit element, som du også kan vælge at gennemføre i udlandet.
Vi har allerede samarbejdsaftaler med praktiksteder i Malaga, Bruxelles, Tromsø, Thorshavn og Asembo Bay i Kenya. Du har også mulighed for selv at finde et laboratorie i udlandet og skabe kontakten – så kan du være med til at forme din egen internationale oplevelse.
Får du lyst til at læse videre efter uddannelsen, har du masser af muligheder med en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik.
Du kan for eksempel søge ind på en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab eller andre sundhedsfaglige og naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Det åbner døren til endnu flere spændende karriereveje – både inden for sundhed, forskning og udvikling.
På nogle kandidatuddannelser kan det være nødvendigt at supplere med enkelte fag for at opfylde adgangskravene. Du kan altid kontakte det enkelte universitet for at høre mere om dine muligheder og den konkrete optagelse.
Hos os bliver du en del af et studiemiljø, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Der er tæt kontakt mellem studerende og undervisere, og du oplever hurtigt, at vi er tæt på, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring.
Vi er en mindre uddannelse, og det betyder, at du ikke forsvinder i mængden. Du bliver set, hørt og får løbende feedback, så du kan udvikle dig fagligt i trygge rammer. Samtidig er der et stærkt sammenhold på tværs af årgange, hvor man hjælper hinanden og deler erfaringer.
Vi arbejder også tæt sammen med laborantstuderende, fordi vi deler laboratoriefaciliteter. Det giver et levende og tværfagligt studiemiljø, hvor du møder andre fagligheder og får endnu mere ud af undervisningen og laboratoriearbejdet.
Vi er en del af Campus Esbjerg, som rummer 11 andre uddannelser heriblandt lærer, jordemoder, sygeplejerske og pædagog. I Esbjerg er der 60 uddannelser, og det er en aktiv studieby med gode muligheder for bolig og en del arrangementer for studerende.
Der er et rigtigt godt sammenhold på bioanalytikerstudiet, og vi ser også hinanden udover timerne og går i byen sammen. Underviserne er gode, og jeg synes, vi lærer noget nyt hele tiden.
Vladyslav
Studerende
Få et indblik i studielivet og undervisningen på bioanalytikeruddannelsen på Campus Esbjerg.
Når du starter på uddannelsen, bliver du en del af en tutorgruppe. Allerede på din første dag mødes I, lærer hinanden at kende og taler om studielivet. Her kan du stille alle de spørgsmål, du måtte have – både om undervisning, praktik og det sociale.
Studerende fra 3. semester arrangerer også en introdag for jer. Her skal I dyste i et stafetløb med sjove og bioanalytiske udfordringer. Det kan fx være at samle et molekyle rigtigt eller placere alle organerne korrekt i en torso – på tid! Det plejer at være både udfordrende og virkelig sjovt.
Hvis du har lyst, kan du runde dagen af i fredagsbaren, Stuen, hvor både nye og nuværende bioanalytikerstuderende mødes. Her kan du i roligt tempo lære dine medstuderende at kende og mærke fællesskabet.
I løbet af uddannelsen tager vi på studietur sammen – og vi har blandt andet været i London, Amsterdam og Edinburgh.
Studieturen er en fed kombination af det sociale og det faglige. Vi oplever byen sammen, men besøger også spændende steder som forskningslaboratorier, naturhistoriske museer og internationale institutioner, der minder om Statens Serum Institut.
Det er en oplagt mulighed for både at blive klogere på faget og styrke fællesskabet på holdet – samtidig med at du får en oplevelse i en europæisk storby.
Studieturen er med egenbetaling.
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
De fleste bioanalytikere arbejder i laboratorier på sygehuse f.eks. med analyse af blod- og vævsprøver. En mindre del er ansat i lægehuse, fertilitetsklinikker, sædbanker, biotekindustrien og i forskningslaboratorier.
Som færdiguddannet bioanalytiker har du gode jobmuligheder inden for flere laboratoriemedicinske specialer. Nogle specialer indebærer en høj grad af patientkontakt imens andre udelukkende foregår i laboratoriet. Nedenfor er eksempler på tre typer af arbejdsområder, du kan varetage.
På patologisk afdeling arbejder du udelukkende i et laboratorie. Du modtager prøver af organer, væv og celler med henblik på at diagnosticere eller forebygge f.eks. kræft. Det kan f.eks. være celleprøver i forbindelse med screening af livmoderhalskræft.
Du kan arbejde med forskning på sygehuse, universiteter eller i medicinalindustrien, hvor du bidrager til at udvikle ny viden, medicin eller nye vacciner.
Ønsker du et job, hvor du er tæt på patienterne, har du gode muligheder som bioanalytiker. På klinisk biokemisk afdeling møder du patienterne, når du tager blodprøver og laver elektrokardiografi (EKG). Du analyserer herefter prøverne i laboratoriet med henblik på diagnose og behandling af patienten.
Du kan finde endnu flere jobmuligheder på denne liste fra Danske Bioanalytikere.
På bioanalytikeruddannelsen kan du forvente at have udgifter til:
Bøger: Du skal regne med ca. 6.000 kr. det første år.
Kittel: Du skal selv købe en kittel (bukser og overdel) med korte ærmer.
Studietur (valgfri): Hvis du deltager, er der egenbetaling.
Flere af de bøger, som du køber det første år, kommer du til at bruge løbende gennem hele uddannelsen. Derfor kan du forvente, at udgiften til bøger er væsentlig mindre herefter.
Der kan være penge at spare, hvis du vælger at købe bøgerne brugt.
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.
Er du kommende studerende? Kontakt os her.
Er du nuværende studerende? Kontakt os her.
Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og studerer på UC SYD.
Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.
Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.
Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.
På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.
Det korte svar er, at det gør du, når du starter i dit første job. Men du har altid mulighed for at skifte speciale i løbet af din karriere.
På bioanalytikeruddannelsen bliver du uddannet til alle bioanalytikerens specialer, herunder klinisk patologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk genetik samt klinisk fysiologi og nuklearmedicin. I dine praktikperioder prøver du forskellige specialer af.
Når du bliver ansat i dit første job, bliver du oplært og specialiserer dig inden for jobbets område. Vælger du senere et job inden for et andet område, vil du igen specialisere dig inden for det nye område gennem oplæring.
Der findes mange forskellige professionsbacheloruddannelser. Lærer, lyddesigner eller ergoterapeut er eksempler på professionsbacheloruddannelser, som du kan læse på UC SYD. Typisk uddannes du inden for en bestemt profession, et bestemt fag. Det kan være sygeplejerske, fysioterapeut eller noget helt tredje.
Du ved altså, hvad du bliver, og kan derfor også nemmere sælge dig selv, når du en dag er færdiguddannet og skal have et arbejde.
Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende igennem uddannelsen. Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.
En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en række kandidat- og masteruddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor til enhver tid gøre dette.
En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.
En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Vores Åbent Hus-arrangement ligger i slutningen af januar eller februar. Læs mere om det her.
Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.
Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?
Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?
Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.
Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk
7266 2354
