Lyd vækker dig om morgenen, guider dig i trafikken, skaber stemninger i film og spil og er fundamentet for vores kommunikation. På uddannelsen i lyddesign lærer du at bruge høresansen kreativt og teknisk, så du kan forme oplevelser, fortællinger og funktioner gennem lyd.
Du arbejder med lyd til blandt andet spillefilm, reklamer, dokumentar, computerspil, apps, radio, teater, elbiler og velfærdsteknologi. Uddannelsen er for dig, der har skarpe ører, passion for musik og lyd og lyst til at omsætte dit talent til en professionel karriere.
Type Professionsbachelor | Beliggenhed Kolding | Varighed 3 år og 3 mdr. |
Praktik 17 uger | Pladser pr. årgang 45 | Adgangskrav Bestået optagelsesprøve |
Du bliver en del af en af Europas mest intensive uddannelser inden for komposition og lyddesign. Undervisningen er tæt koblet til praksis, og du møder undervisere og gæsteoplægsholdere med solid erfaring fra lydbranchen.
Det giver dig et højt og aktuelt fagligt niveau og stærke designkompetencer, så du bliver klar til at arbejde professionelt med lyd i mange forskellige sammenhænge.
Kvote 2: 15. marts kl. 12
Du kan kun søge ind på uddannelsen via kvote 2.
Du kan kun søge ind på uddannelsen via kvote 2, og ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12. Du søger via optagelse.dk under “videregående uddannelse”. Uddannelsen hedder Professionsbachelor i lyddesign, KOT nr. 51510.
Du bliver optaget på baggrund af en optagelsesprøve i to dele. Først sender du en udvidet ansøgning med skriftlig ansøgning og eksempler på produktioner. Herefter bliver udvalgte ansøgere indkaldt til anden del, hvor du bliver testet i viden om lyd og musik samt dine samarbejds- og kommunikationsevner.
Når du har søgt via optagelse.dk, modtager du en mail med instruktioner til den udvidede ansøgning. Du kan også følge status på din ansøgning i nemStudie.
For at søge ind på lyddesignuddannelsen skal du have enten en gymnasial eksamen, en relevant erhvervsuddannelse eller musikalsk grundkursus (MGK).
Du kan også søge ind, hvis dine kvalifikationer efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Hvis du søger på baggrund af en udenlandsk gymnasial eksamen, skal du have bestået Danskprøve 3 eller kunne dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk.
Du søger om optagelse via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.
På optagelse.dk skal du vedlægge eksamensbevis for din adgangsgivende eksamen samt dokumentation for eventuelle beståede uddannelseselementer fra andre videregående uddannelser.
Hvis du søger med særlig tilladelse, skal du vedlægge dokumentation for dispensationsgrundlaget. UC SYD vil også gerne have dit CV.
Når du har søgt, får du besked om at oprette en bruger i nemStudie, hvor du kan følge din ansøgning og se, om der mangler dokumentation.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om individuel kompetencevurdering.
Optagelsesprøven består af to dele. Først sender du en udvidet ansøgning med en skriftlig ansøgning og eksempler på produktioner. Bedømmelsen afgør, om du går videre til anden del.
I anden del bliver du testet på din viden om lyd og musik samt dine samarbejds- og kommunikationsevner.
Du kan læse mere om den udvidede ansøgning og vurderingskriterierne.
15. marts kl. 12: Frist for at søge via kvote 2.
16. april 2026: Deadline for den udvidede ansøgning.
17.-20. april 2026: Online 72-timers prøve.
27. maj 2026: Besked i nemStudie om du går videre til optagelsesprøven.
Juni 2026, uge 25 og 26: Optagelsesprøvedage i Kolding.
Senest 1. juli: Besked om du har bestået optagelsesprøven.
28. juli 2026: Besked i nemStudie om du er optaget.
Du kan søge en standby-plads ved at vælge ja i feltet på optagelse.dk. En standby-plads er en ventelisteplads, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden takker nej.
Læs mere om standby og prioritering.
Har du en udenlandsk eller international eksamen, skal du også søge gennem kvote 2 på optagelse.dk. Du skal vedhæfte både originalt eksamensbevis og en oversættelse til et nordisk sprog eller engelsk. Du skal desuden dokumentere dansk på niveau med Prøve i Dansk 3, hvis det er relevant.
Genoptagelse er for dig, der tidligere har været indskrevet på uddannelsen og ikke har bestået første studieår. Her gælder blandt andet 5-månedersreglen.
Genindskrivning er for dig, der tidligere har været indskrevet og har bestået første studieår. I så fald skal du henvende dig til uddannelsen.
Læs mere om genindskrivning her.
Uddannelsen til lyddesigner tager 3 år og 3 måneder. Du bliver introduceret til redskabs-, kommunikations- og designfag, der tilsammen giver dig et stærkt fundament for en professionel karriere inden for lyddesign.
Forløbet er overvejende projektbaseret, hvor teori og praksis hele tiden kobles sammen. Hands-on arbejde er et gennemgående fokus, så du udvikler både faglige og metodiske kompetencer gennem konkrete projekter.
Uddannelsen er tæt koblet til praksis. Du møder eksterne undervisere fra branchen, og på 6. semester skal du i praktik i 17 uger. Det giver dig et indgående kendskab til det felt og arbejdsmarked, du senere skal være en del af.
Du kan se projekter, cases, studieliv og undervisning på uddannelsens showcase.
Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse, herunder studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller.
Du kan tage på udveksling til udlandet, for eksempel med Erasmus+ på 4. eller 5. semester. Du kan også tage praktik i udlandet på 6. semester.
Som lyddesignstuderende bliver du en del af UC SYD på Campus Kolding, hvor studerende fra fire forskellige uddannelser mødes i et aktivt og kreativt studiemiljø. Uddannelsen hører til i det faglige miljø Sonic College med fokus på lyd, teknologi og design.
På campus får du adgang til professionelle lydstudier, øvelokaler, en af verdens største atriumbaserede multihøjttalerinstallationer samt en multisal til sport og fælles aktiviteter.
Studielivet er præget af høj aktivitet og et stærkt fællesskab på tværs af årgange, fagmiljøer og interesser.
Hvis jeg var 15 år yngre, havde jeg prompte søgt ind. Det er jo ret fantastisk, at vi i Danmark har en så ambitiøs uddannelse for alt, der handler om lyd - filmlyd, musik og alle andre vidunderlige vibrationer, der rammer øregangen
Peter Albrechtsen
Tonemester, Bodil- og Robert-prisvinder
Se og hør glimt fra hverdagen på studiet og få et indtryk af uddannelsen i lyddesign.
Sonic Days er uddannelsens årlige konference og festival, hvor studerende, undervisere og internationale gæster mødes omkring lyd, teknologi og design.
Du kan også besøge os til Åbent Hus eller prøve at være studerende for en dag.
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
Når du er færdiguddannet lyddesigner, åbner der sig mange forskellige jobmuligheder. Du kan arbejde inden for spil-, film- og mediebranchen, musikproduktion, lydstudier og interaktiv lyd – både i private virksomheder og offentlige organisationer.
Uddannelsen giver dig kompetencer til en bred vifte af roller. Du kan blandt andet arbejde som lyddesigner inden for film, medier, podcasts og computerspil eller varetage funktioner som producer, lydklipper eller redigeringstekniker.
Vil du se, hvordan vejen kan se ud efter uddannelsen, kan du finde cases og karriereveje på uddannelsens showcase.
Når du starter på uddannelsen, skal du ud over husleje og leveomkostninger regne med udgifter til påkrævet udstyr.
For at få det fulde udbytte af undervisningen på Sonic College anbefales det, at du anskaffer en Apple MacBook Pro med mindst M1 Pro, 8-core CPU, 14-core GPU, 16 GB samlet hukommelse og 512 GB SSD-lager.
På computeren skal du have nyeste version af Pro Tools Studio og Ableton Live Suite. Derudover skal du regne med udgifter til litteratur samt mindre udgifter til print, depositum for nøgler og adgangschip.
Undervisningen tager udgangspunkt i, at alle studerende har en Mac. Der undervises flere gange i software, som kun kan bruges på Mac, og skolens faciliteter er generelt optimeret til Mac-computere.
Hvis du vælger valgfaget Game Audio på 4. semester, kan det dog være en fordel også at arbejde på en PC-platform.
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.
Er du kommende studerende? Kontakt os her.
Er du nuværende studerende? Kontakt os her.
Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og studerer på UC SYD.
Ja. Du skal være fyldt 18 år ved studiestart den 1. september. Gennemsnitsalderen ved studiestart er 23 år.
Nej. Uddannelsen i lyddesign holder til i Kolding.
Vi anbefaler, at du har en studentereksamen eller tilsvarende, inden du begynder hos os. Men det er muligt at komme ind uden, hvis du er dygtig musikalsk set.
Det er kvaliteten af de to lydprodukter i den udvidede ansøgning, der er afgørende for, om du bliver bedt om at komme til optagelsesprøve. Ved optagelsesprøven vurderes du også på modenhed samt dine kommunikations- og samarbejdsevner.
Du kan ikke blive fritaget for indsendelse af værker eller for optagelsesprøven. Alle ansøgere skal igennem og bestå optagelsesprøven.
Du skal blandt andet sende eksempler på produkter, der viser dine kompetencer. Det kan for eksempel være lyde, du har sat sammen på din computer til en selvstændig komposition, en lydoptagelse af musik, du har komponeret, en produktion fra et band eller ensemble, noder, eller en film- eller lydproduktion, du har produceret eller medvirket i.
Ét af de to produkter behøver ikke at være musikalsk. Det kan også være en skriftlig aflevering, digte, noveller, grafisk arbejde eller idéer til koncepter.
Læs mere om den udvidede ansøgning her.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året.
En gang om året holder vi også Åbent Hus. Læs mere om det her.
Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.
Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?
Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?
Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.
Studievejleder
Kontakt Tove her
Kontaktperson angående optagelsesprøve
Kontakt Kasper her