Overalt i vores institutioner er der brug for pædagogiske assistenter med både teoretisk og praktisk viden om børn, unge og voksnes udvikling. Du lærer at sætte aktiviteter i gang, reflektere undervejs og samarbejde med andre fagpersoner om at motivere, støtte og yde omsorg.
Som pædagogisk assistent kommer du tæt på de mennesker, du arbejder med. Du skal derfor være åben for at bruge dig selv både mentalt og fysisk – både på uddannelsen og i dit arbejdsliv.
Type Erhvervsuddannelse (EUV1) | Beliggenhed Esbjerg, Kolding og Aabenraa | Varighed 42 uger |
Antal pladser pr. årgang 96 | Praktik Ingen, den får du merit for | Adgangskrav Du skal være fyldt 25 år og have 2 års relevant erhvervserfaring |
Jobbet som pædagogisk assistent stiller krav til både din faglighed og din person. På uddannelsen bliver du klædt på til at samarbejde med andre fagpersoner og byde ind med din viden og erfaring. Det tætte samspil med undervisere og fagligheder tæt på pædagogområdet giver dig et stærkt fundament for et meningsfuldt arbejdsliv.
Du arbejder også med digital kultur, natur og udeliv, bevægelse og sundhed. Du lærer blandt andet at bruge digitale værktøjer og læringsapps, som du kan tage direkte med ud i praksis.
Du kan søge om optagelse gennem nemStudie.dk.
Kolding, februarstart
Ansøgningsfrist: 15.02.27
Studiestart: 22.02.27
Esbjerg, auguststart
Ansøgningsfrist: 03.08.26
Studiestart: 10.08.26
Aabenraa, auguststart
Holdet oprettes kun, hvis der er nok kvalificerede ansøgere.
Uddannelsen til pædagogisk assistent starter hvert år i februar i Kolding og i august i Esbjerg og Aabenraa. Holdene oprettes kun, hvis der er nok kvalificerede ansøgere.
UC SYD udbyder kun EUV1. Det er for dig, der er fyldt 25 år og kan dokumentere mindst 2 års pædagogisk relevant erhvervserfaring.
UC SYD tilbyder kun EUV1.
EUV1-forløbet er for dig, der:
er fyldt 25 år
kan dokumentere mindst 2 års pædagogisk relevant erhvervserfaring med en ugentlig arbejdstid på 25 timer eller derover erhvervet inden for de sidste 4 år
Hvis din ugentlige arbejdstid har ligget mellem 8-24 timer, tæller relevant erfaring med som 50 %.
Uddannelsen varer 42 uger, fordi du får merit for dine 2 års pædagogiske erhvervserfaring og derfor ikke skal deltage i grundforløb eller praktikdelen.
Har du tidligere bestået dansk og/eller samfundsfag på C-niveau, kan uddannelsen yderligere afkortes med 2, 3 eller 5 uger.
Inden du kan blive optaget, skal du have udarbejdet en uddannelsesplan i forbindelse med din realkompetencevurdering.
De 2 års relevante erhvervserfaring kan dokumenteres med for eksempel ansættelseskontrakt, lønsedler eller udtalelser, der bekræfter ansættelsesforholdets længde og ugentlige arbejdstid.
Du kan også hente et skema for arbejdsgivererklæring.
Har du mindre end 2 års relevant erhvervserfaring, eller er du under 25 år, har du mulighed for at tage pædagogisk assistent på en SOSU-skole.
EUV2 er for dig, der er over 25 år og har erhvervserfaring på mindre end 2 år eller anden uddannelse.
EUV3 er for dig, der er over 25 år og ikke har erhvervserfaring eller anden uddannelse.
EUD er for dig, der er under 25 år.
For at tage EUV2 eller EUD skal du tage kontakt til en SOSU-skole med henblik på grundforløb, hvorefter du kan søge elevplads i en kommune og komme ind på hovedforløbet.
Hvis du har spørgsmål til ansøgningsportalen nemStudie.dk, kan du kontakte Malene Bonde på malb@ucsyd.dk eller 7266 2054.
Er du i tvivl om, om du kan blive optaget på uddannelsen, kan du kontakte en PAU-koordinator på det campus, du søger ind på.
Pædagogisk assistentuddannelsen er et fuldtidsstudie på 37 timer om ugen. Du skal regne med at være på skolen cirka 30 timer om ugen, hvor du deltager i undervisning, gruppearbejde og andre læringssituationer. Resten af tiden bruger du på at læse og forberede dig.
Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find for eksempel lokal undervisningsplan, selvevaluering og opfølgningsplan samt love og bekendtgørelser her.
På uddannelsen kommer du igennem fire profilfag:
Natur og udeliv
Digital kultur
Bevægelse og idræt
Sundhedsfag
Du har også fag som pædagogik, psykologi, kulturelle udtryksformer og kommunikation. Af valgfag kan du vælge mellem engelsk, arabisk og innovation, ledelse og design.
Du kommer typisk på hold med omkring 20 andre og følges med det samme hold hele vejen gennem uddannelsen. Gruppearbejde fylder meget, så du skal være indstillet på at samarbejde og deltage aktivt i faglige diskussioner.
Du skal undervejs bestå 2-5 mundtlige eksamener.
Uddannelsen er adgangsgivende til pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og ergoterapeutuddannelsen.
Undervisningen tager udgangspunkt i en række grundbøger, som vi forventer, du køber inden uddannelsesstart. Boglisten opdateres løbende.
Fysisk aktivitet er en naturlig del af uddannelsen, fordi du som færdiguddannet pædagogisk assistent ofte er den, der går forrest og igangsætter aktiviteter for både store og små. I alle fag kommer du ud af huset og prøver teorien af i praksis.
I løbet af skoleperioden har du faget Natur og Udeliv, hvor I måske skal overnatte under åben himmel. Tidligere hold har blandt andet været ved Løverodde syd for Kolding, Naturcenteret ved Marbæk og Houens Odde Spejdercenter. Turene er fyldt med aktiviteter med et fagligt sigte.
Det gode ved uddannelsen er, at det foregår i et voksenmiljø, og man har mulighed for at inddrage sin egen livs- og erhvervserfaring i undervisningen. Det giver nogle super gode diskussioner på klassen.
Helle
Studerende på PAU EUV1
Mød vores studerende, få en fornemmelse af studielivet og få svar på dine spørgsmål.
Den første fredag i måneden er der fredagssamling for alle studerende og undervisere på campus Aabenraa. I Kolding er der fredagssamling hver fredag, og i Esbjerg er der fællessamling én til to gange pr. semester.
På holdet har de fleste familie, børn og andre ting, der fylder i hverdagen uden for studiet, så du skal være indstillet på selv at være opsøgende og tage initiativ til sociale arrangementer.
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
Nogle af dine vigtigste styrker som pædagogisk assistent er dine evner til at udvikle og skabe en meningsfuld hverdag for børn, unge og voksne i tæt samarbejde med andre faggrupper.
Du vil typisk komme til at arbejde i:
vuggestuer, børnehaver og SFO'er
som dagplejer
institutioner for børn og unge med sociale problemer
dag- og døgninstitutioner for mennesker med specielle problemer eller funktionsnedsættelse
aktivitetstilbud, botilbud og sociale opholdssteder
Derudover arbejder nogle pædagogiske assistenter med flygtninge, domsanbragte unge eller demente.
Når du starter på uddannelsen, skal du regne med følgende vejledende omkostninger:
Bøger: ca. 2.000-3.000 kr.
Transport: Tilskud afhænger af, hvor du bor og dit eventuelle ansættelsesforhold.
Studieture: Skolen betaler, men du betaler selv kost.
Computer: Har du ikke en bærbar computer ved studiestart, anbefaler vi, at du anskaffer dig en.
Om du er berettiget til SU, løn eller dagpenge under uddannelsen afhænger af din situation.
Hvis din arbejdsgiver sender dig på uddannelse, kan du få uddannelsesløn under uddannelsen. Er du ledig, kan du lave en aftale med dit jobcenter om at få dagpenge under uddannelsen. Pædagogisk assistent giver også ret til SU under uddannelsen.
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.
Er du kommende studerende? Kontakt os her.
Er du nuværende studerende? Kontakt os her.
Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og studerer på UC SYD.
På PAU er der ikke så meget læsestof. Til gengæld er der en del undervisningstimer, typisk omkring 20 skemalagte undervisningstimer om ugen. Undervisningen er aktiv og foregår både indenfor og ude i naturen.
Som pædagogisk assistent samarbejder og understøtter du pædagogernes arbejde ved at motivere, støtte og yde omsorg. Du kan for eksempel igangsætte aktiviteter, gå i skoven med en børneflok, arbejde med digitale medier eller støtte borgere i hverdagen.
Arbejdet kan foregå i daginstitutioner, på specialskoler, sociale opholdssteder eller i botilbud. Fælles er, at du arbejder tæt på de mennesker, du er ansat til at støtte.
Inden du kan blive optaget på uddannelsen, skal du have udarbejdet en uddannelsesplan. Det sker i samarbejde mellem dig og UC SYD i forbindelse med din realkompetencevurdering, som foretages før uddannelsen begynder.
Af uddannelsesplanen fremgår det blandt andet, om du har merit for nogle af uddannelsens fag, hvornår din uddannelse forventes at slutte, og om du har behov for SPS.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler som for eksempel IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol eller et hæve-/sænkebord.
For at kunne modtage SPS skal du være optaget på en SU-berettiget uddannelse, være studieaktiv og have dokumentation for din funktionsnedsættelse.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.
En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Læs mere om det her.
Har du spørgsmål? Så kontakt os i enten Esbjerg, Kolding eller Aabenraa.
Elsebeth Fuglsig Helgesen
Studiekoordinator
efhe@ucsyd.dk
7266 5279
Anette Theet Rasmussen
Studieadministrativ medarbejder
ATRA@ucsyd.dk
7266 5407
Lilian Madsen
PAU-koordinator i Esbjerg
lima@ucsyd.dk
7266 3127
Rikke Kammer Kjeldsen
Adjunkt/PAU-koordinator
RKKJ@ucsyd.dk
72 66 56 34
Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.
Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?
Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?
Malene Bonde
Studieadministrativ medarbejder
malb@ucsyd.dk
7266 2054