{ "markup": "<h1>Sundhedsadministrativ koordinator</h1><h3>Skab overblik, sammenhæng og tryghed i sundhedsvæsenet</h3>", "blocks": { "contentData": [], "settingsData": [], "expose": [], "layout": {} } }

Sundhedsadministrativ-koordinator-4Z1A9526-copy.jpg

Bliv sundhedsadministrativ koordinator

Er du god til at skabe overblik, arbejde systematisk og kommunikere klart? Og motiveres du af at gøre en konkret forskel for borgere, patienter og samarbejdspartnere? Så kan du kombinere begge dele som sundhedsadministrativ koordinator.

Som sundhedsadministrativ koordinator er du med til at sikre, at borger- og patientforløb hænger sammen, og at informationer og aftaler er koordineret korrekt. Du arbejder med administrative opgaver i relation til mennesker, hvor struktur, overblik og klare informationer er afgørende.

Digitale systemer, journaler og data er en naturlig del af dit arbejde, men altid som redskaber til at skabe kvalitet og sammenhæng i hverdagen. Du samarbejder på tværs af faggrupper, holder styr på processer og bidrager til, at både borgere, patienter og kolleger kan føle sig trygge og godt understøttet.

Fakta om uddannelsen

Type

Erhvervsakademiuddannelse

Beliggenhed

Esbjerg og Haderslev

Varighed

2,5 år

Praktik

9 måneder

Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse samt specifikke adgangskrav.

En vigtig drivkraft i hverdagen

På uddannelsen lærer du at arbejde professionelt med sundhedsadministration, koordinering, kommunikation, jura og teknologi. Du bliver klædt på til at understøtte arbejdsgange og skabe sammenhæng i et sundhedsvæsen, hvor præcision og samarbejde er afgørende.

Du får en praksisnær uddannelse med undervisning på hold, tæt kontakt til undervisere og to praktikforløb, hvor du bliver en del af den sundhedsadministrative praksis.

Adgangskrav & optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Søg optagelse her

Studiestart

Der er studiestart på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator en gang om året. Der er studiestart i slutningen af august.

For at søge optagelse på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)

  • Højere forberedelseseksamen (HF)

  • Højere handelseksamen (HHX)

  • Højere teknisk eksamen (HTX)

  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)

  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Og du skal have bestået Engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C.

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det gælder både, hvis den er taget i Danmark eller i udlandet, eller hvis du har en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Du kan læse om krav til dokumentation her.

For at søge optagelse på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF) eller EUX med engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C.

eller

Relevant erhvervsuddannelse:

  • Generel kontoruddannelse

  • Kontoruddannelse (med specialer)

  • Social- og sundhedsassistent

Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed med engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C.

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Godkendt udenlandsk eksamen. Specifikke adgangskrav: Engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

  • karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen

  • studierelevante fag og længerevarende kurser, som ikke indgår i den adgangsgivende eksamen

  • erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)

  • udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)

  • frivilligt arbejde

Andre aktiviteter og kvalifikationer, der også bliver vægtet:

  • motiveret ansøgning

I den motiverede ansøgning skal du beskrive dine grunde og mål for at søge om optagelse på erhvervsakademiuddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator. Det er en personlig beskrivelse af dig selv og de kvalifikationer, evner og egenskaber, du mener er relevante for uddannelsen og faget.

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

  • har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient

  • har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen

  • ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator varer 2,5 år og består af fem semestre. I løbet af perioden indgår der to praktikforløb.

Uddannelsen er bygget op af fem kerneområder og to praktikperioder:

  • Sundhedsadministration og koordinering, hvor du lærer at skabe overblik, planlægge processer og sikre sammenhæng og kvalitet i sundhedsarbejdet på tværs af afdelinger og sektorer.

  • Jura, hvor du opnår indsigt i de regler og rettigheder, der styrer sundhedsvæsenet, så du kan arbejde korrekt med data, dokumentation og myndighedskrav.

  • Sundhed og sygdom, hvor du får grundlæggende forståelse for folkesygdomme, behandling, rehabilitering og hverdagslivet med sygdom.

  • Kommunikation, hvor du lærer at kommunikere klart, professionelt og situationsbestemt – både skriftligt, mundtligt og i samarbejdet med borgere, patienter, pårørende og fagpersoner.

  • Teknologi og data, hvor du arbejder med digitale systemer, dataregistrering, it-sikkerhed og nye teknologier som en naturlig del af sundhedsadministrative arbejdsgange.

Praktik 1 og 2 giver dig erfaring fra den sundhedsadministrative praksis. Uddannelsen stiller praktikpladser til rådighed hos samarbejdspartnere inden for det regionale og kommunale område. Praktikker inden for det private område søges af den studerende selv.

Små hold med tætte relationer

Hos os får du holdundervisning i klasselokaler, hvor undervisningen foregår i dialog mellem dig, dine medstuderende og underviseren. På flere af semestrene vil du stifte bekendtskab med problembaseret læring, hvor du arbejder med en udfordring fra praksis.

Du lærer gennem praksisøvelser, gruppearbejde, oplæg og dialog. Underviserne har tæt relation til praksisfeltet, så du får viden og indblik i den virkelighed, du senere skal arbejde i.

Regler og rammer for uddannelsen

Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find fx studieordninger her.

Læs mere

Studieliv

Når du starter på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator, bliver du taget imod af tutorer, der byder dig og dine medstuderende velkomne til dit nye studie på enten Campus Esbjerg eller Campus Haderslev. Under introforløbet lærer I hinanden at kende, hvilket er første skridt til at opbygge et godt samarbejde gennem uddannelsen.

Du følger dit uddannelsesforløb på et hold, og undervejs bliver der dannet studiegrupper, så du får en mindre gruppe af medstuderende, som du skal samarbejde med omkring opgaver på uddannelsen.

Bliv en del af studielivet i Esbjerg

Som studerende på Campus Esbjerg bliver du en del af et aktivt og lærende studieliv på UC SYDs største campus. Her møder du studerende fra både sundheds- og samfundsfaglige uddannelser samt fra pædagogik og undervisning.

Esbjerg er en levende og aktiv studieby, hvor der er gode muligheder for at dyrke sport, gå i byen eller shoppe. Du kan også deltage i arrangementer med E.1 og de mange andre uddannelser i byen.

Bliv en del af studielivet i Haderslev

Som studerende på Campus Haderslev bliver du en del af et engageret og lærende studieliv på UC SYDs mindste campus. Campus Haderslev er fyldt med traditioner for fællesskab på tværs af uddannelserne og et aktivt festudvalg.

Campus ligger fem minutters gang fra Haderslev centrum, hvor der er caféer, butikker, biograf, teater og spillesteder. Uddannelsesbyen Haderslev byder på arrangementer målrettet studerende.

Sundhedsadministrativ-koordinator-4Z1A4396-SAK-1_0.jpg
Instagram
Følg sundhedsadministrativ koordinator på Instagram

Er du nysgerrig på, hvordan hverdagen på uddannelsen ser ud, så tag et kig på uddannelsens Instagramprofil.

Følg med her

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

Læs mere

Job & karriere

Bliv ansat i det regionale, kommunale eller private sundhedsområde

Som sundhedsadministrativ koordinator får du en central administrativ rolle i både regioner, kommuner og private klinikker. Du arbejder med planlægning, booking, journal- og sagsbehandling, koordinering af patientforløb og løbende kontakt med borgere, patienter og sundhedsprofessionelle som læger og sygeplejersker.

Opgaverne kan omfatte alt fra visitation, opdatering af journaler og håndtering af prøver til referatskrivning, kvalitetssikring og administrativ drift – afhængigt af arbejdsstedet.

Du kan få job på sygehuse og ambulatorier, i psykiatrien, på kommunale sundhedscentre eller hos private aktører som praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter.

Uanset hvor du arbejder, er din vigtigste opgave at skabe overblik, struktur og sammenhæng, så både patienter og fagprofessionelle får den støtte, der får sundhedsvæsenet til at fungere effektivt.

Gode muligheder for at læse videre

Du vil efter endt uddannelse kunne videreuddanne dig inden for det administrative og sundhedsfaglige område. Du kan fx søge ind på en af de mange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor du kan søge om individuel kompetence- og meritvurdering.

Du kan også søge ind på uddannelsen til administrationsbachelor, som er en professionsbachelor, hvor du kan søge merit for ét eller flere moduler.

Med to års relevant erhvervserfaring kan du søge ind på en diplomuddannelse, fx Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration eller Sundhedsfaglig diplom i borgernær sundhed.

Her kan du se en række sundhedsadministrative karriereveje på sygehusene i Region Syddanmark.

Økonomi

Udgifter til litteratur

Du skal på hvert semester regne med, at der er udgifter til litteratur. Udgifterne kan variere meget fra semester til semester og afhænger også af, om du fx kan købe noget af litteraturen brugt.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os: Mandag-torsdag 8-12, 7266 2250.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12

7266 2250

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og studerer på UC SYD.

Der er studiestart på uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator en gang om året. Der er studiestart i slutningen af august.

Uddannelsen varer 2,5 år og består af fem semestre. I løbet af uddannelsen indgår der to praktikforløb, og den samlede praktik varer 9 måneder.

Du kan læse uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator i Esbjerg og Haderslev.

Du kan få job på sygehuse og ambulatorier, i psykiatrien, på kommunale sundhedscentre eller hos private aktører som praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter.

Du arbejder typisk med planlægning, booking, journal- og sagsbehandling, koordinering af patientforløb og kontakt med borgere, patienter og sundhedsprofessionelle.

Ja. Du kan læse mere om Åbent Hus og studerende for en dag.

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Kontakt os her

Har du brug for studievejledning?

Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.

Studievejleder på sundhedsadministrativ koordinator

Tove Olesen
Studievejleder
tole@ucsyd.dk
72 66 22 17